Servicehund 

En psykiatrisk servicehund hjælper og assisterer et psykisk sårbart menneske, der har en psykiatrisk diagnose. Det gør den ved at aflæse sin ejers mentale tilstand, advare om påbegyndende anfald eller episoder og hjælpe ham/hende gennem dem.

Trinitas/The Voice of Pets har i de seneste fem år hjulpet en lang række mennesker til en bedre hverdag, ved at træne hund og ejer til at fungere sammen som et par, også kaldet en ekvipage. På den måde bliver hunden trænet til specifikt at kunne hjælpe sin helt unikke ejer. Når hunden er certificeret, må den bære servicehundevesten, som giver adgang til visse steder i samfundet, hvor man normalt ikke må have hund med, for eksempel i supermarkedet.

Min angst overtog mit liv.

Jeg kunne ikke selv handle, gå ud for en dør eller tage til møder. Undgik kontakt med andre og større mennemængder. Blev mere og mere ensom og deprimeret.

Helt tilfældig prøvede jeg at lave en blog med min gamle hund, for at få den kontakt med andre mennesker, uden samværet. Folk kunne følge os på gode og dårlige dage. Fik råd og vejledning. Fik en følelse, af at jeg kunne finde ud af noget.

Jeg har i flere år brugt min hund, som min støtte i hverdagen, men med begrænsninger, da jeg ikke har kunne tage dem med ud og handle. Hunde har altid formået at fået mit humør op, når det har været i bund og når selvmordstankerne har været aller slemmest, har de formået, at få mig ud af den tilstand.

Succesen med bloggen slog til og derfor lavede jeg en ny til min nye hund Sia, da min gamle hund blev aflivet. Derigennem blev jeg bekendt med Trinitas, som det hed dengang.

Sia blev godkendt til træningen og i 2020 blev hun godkendt til træning i butikkerne. På daværende tidspunkt, havde jeg ikke kunne komme i butikker i et års tid.

Hurtigt blev det nemmere og nemmere, da jeg holdt fokus på Sia og hun kunne mærke, hvis min puls steg og få stoppet mit angstanfald inden de stort set kom.
Hun gør mig opmærksom på, at der er et angstanfald på vej, ved at gø, dutte mig på benet og hoppe op af mig.

Ved at jeg har fået Sia som servicehund, betyder det, at jeg nu kan:

  • Køre i offentlig transport. (nogle gange)
  • Handle selv.
  • Komme ud i centre.
  • Komme ud i større forsamlinger.
  • Kunne overskue dagligdagen mere.
  • Være mere social.
  • Cafe/restaurant besøg.
  • Tage til arrangementer.

Min tiltro og selvværd til mig selv, er markant ændret, hvilket også har mærkes på udstillingspladserne. Har fået et hel andet samarbejde med Sia og generelt er mere på, selv når der er andre mennesker. 

© 2019 Anton Gaardfelt. Alle rettigheder forbeholdes.
Drevet af Webnode
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang